Skovhuset

Sommerhuset er placeret i en lysning midt i et skovområde. Huset, der i dag fungerer som ramme for jagt og familieforsamlinger, skal i fremtiden i højere grad agere fælles tilflugtssted for bygherreægteparret. Huset skal byde lys, luft og den skønne omgivende natur indenfor. Det skal være et sted, hvor de mange spor og den indlejrede historie i bygningerne og landskabet naturligt kan mærkes og formidles uden ord. Der skal skabes en autentisk og raffineret enkelthed – et sted hvor jagt og mudrede gummistøvler naturligt smelter sammen med citrontræer og musselmalet porcelæn.

P+P arkitekter har som arkitektrådgiver udarbejdet idéoplæg. Idéoplægget er udarbejdet med udgangspunkt i en grundig analyse, registrering og værdisætningen af byggeriet og dets omgivelser. Denne første indledende skitsering har primært fokuseret på det indre af huset (interiør), åbninger i facaden samt en addition i form af et orangeri. Det primære fokus har været at løse op for husets uforløste potentiale. Dette er søgt gjort via øget kontakt til naturen, lysindfald, materialevalg og ikke mindst optimering af indretningen. I en videre proces vil bygningernes eksteriør eksteriør samt landskabet behandles.

 

Bygherre:
Privat

Projekt:

Idéoplæg: Renovering af fritidsbolig

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter