Fredede bygninger

Arbejdet med fredede bygninger er arbejdet med vores kulturarv

“Fredede bygninger repræsenterer en forbindelse til fortiden, hvor arkitektoniske stilarter, håndværksmæssige færdigheder og materialer fra en svunden tid kommer til udtryk.

 

Disse bygninger bærer på unikke fortællinger og minder, som skaber en dybere forståelse og respekt for de samfund og mennesker, der levede før os.

 

At bevare og vedligeholde fredede bygninger er at sikre, at kommende generationer også kan opleve og lære af denne rigdom af kulturel og historisk betydning”.

Rådgivning

P+P Kulturarv tilbyder ekspertise inden for restaurering og bevaring af fredede bygninger.

 

Med dybdegående kendskab til bygningshistorie og traditionelle håndværksteknikker, sikrer vi, at ethvert restaureringsprojekt respekterer bygningens oprindelige arkitektur og kulturhistoriske værdier.

 

Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til dit fredede byggeri – uanset om der er tale om husets ydre eller indre. Vi tager gerne et uforpligtende møde på stedet, hvor vi kan drøfte projektet og ønskerne hertil.

ViborgEksercérhuset_P+Parkitekter_P+PKulturarv_ fredede bygninger
P+PKulturarv_Eksercérhuset_Restaureringsarkitekter

Fredede bygninger som type

Der er omkring 7100 fredede bygninger i Danmark. Disse bygninger er en del af vores historiske huse og udgør en særlig historiefortælling om dansk bygningskultur og kulturhistoriske værdier af national betydning. Disse bygninger er derfor et vidnesbyrd på levet liv og vores samfundsmæssige udvikling og er gennem fredningen udvalgt til at blive passet særligt på, så historien kan fortælles videre i fremtiden.

 

For at sikre at de fredede bygninger bevares, er de underlagt særlige krav, når der skal foretages ændringer på dem. Man må gerne foretage almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning, såsom at kalke eller male i samme farve som eksisterende eller lave små reparationer og istandsættelse af murværk og puds uden at søge tilladelse. Har man ønske om større ændringer på fredede bygninger fx flytte en væg, ændre farve på sine vinduer eller større projekter endnu kræver det en ansøgning til og tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, før man kan lave ændringerne.

Fredens Torv_P+PKulturarv_P+Parkitekter_ fredede bygninger
HanstholmFyr_P+P-arkitekter_P+PKulturarv_fredede bygninger

Vores erfaring

P+P Kulturarv har efter mange projekter med fredede bygninger, herunder bl.a. ind- og udvendige ombygninger, tagudskiftninger, vedligehold af vinduer og døre, farvevejledning mm., oparbejdet en særlig ekspertise om fredede bygninger og historiske bygninger generelt.

 

Alle projekterne med fredet byggeri har været med til at give os en stor viden om de traditionelle byggeteknikker, der er fremherskende på de fredede bygninger.

 

Vi er derfor også bekendte med de problemstillinger, der kan være, når man arbejder med fredede bygninger, samt hvor potentielle faldgruber kan ligge. Arbejdet med alle fredede bygninger kan være præget af udfordringer, da de er pålagt nogle stramme myndighedskrav fra Slots- og Kulturstyrelsen, der har til formål at beskytte vores fælles kulturarv. Projektet skal derfor formes gennem den gode dialog og samspillet med bygherre og Slots- og Kulturstyrelsen. Denne proces har vi været igennem mange gange, så vi kan hjælpe jer med at komme godt i mål.

 

Arbejdet med fredede bygninger er dog ikke kun problemer og faldgruber, men i høj grad også et kig ind i historien og de mange smukke detaljer og gode materialer, som de fredede bygninger gemmer på, og som vi skal bygge videre på.

 

Står du med en fredet bygning og et forestående restaureringsprojekt? Tøv ikke med at kontakte os – vi tager gerne et uforpligtende møde på stedet, hvor vi kan drøfte arbejderne og ønskerne hertil.

HanstholmFyr_P+P-arkitekter_P+PKulturarv_fredede bygninger

Ydelser

Vi kan hjælpe dig igennem hele processen med dit fredede byggeri – fra de første idéer til færdigt byggeri. Vi kan levere alle rådgivningsydelser, der er nødvendige i byggeprocessen.

Et typisk forløb kunne se sådan ud:

 

Indledende møde

Projektet opstartes ofte med et indledende møde hos jer, hvor jeres ønsker og budget gennemgås, og vi får et kig på jeres hjem/bygning.

 

Skitseforslag/dispositionsforslag

I denne fase foretages yderligere registreringer og evt. opmåling af bygninger og bygningsdele. Jeres ønsker konkretiseres i tegninger og beskrivelse, og vi får i fællesskab sat rammerne for projektet.

 

Myndighedsprojekt

Vi udarbejder en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen, hvor vi beskriver projektet og de ændringer, vi planlægger for den fredede bygning.

Vi afholder ofte dialogmøder på stedet med Slots- og Kulturstyrelsen for at sikre fælles fodslag omkring projektet forud for indsendelse af ansøgningen.

I nogle projekter er der også behov for at ansøge kommunen om tilladelse til arbejderne. Dette hjælper vi selvfølgelig også med.

 

Udbudsprojekt

De endelige detaljer fastlægges i denne fase, og der udarbejdes materiale, som håndværkere kan give tilbud på. Vi håndterer gerne hele processen med indhentning af tilbud hos håndværkere.

 

Udførelse

Under byggeperioden kan vi stå for byggeledelsen, hvor vi sikrer, at byggeriet skrider planmæssigt fremad og sikrer os, at økonomien overholdes. Vi håndterer også eventuelle uforudsete ting, der måtte dukke op under arbejdet, og hjælper jer helt i mål med jeres byggeri.

HobroTinghus_P+Parkitekter_P+PKulturarv (9)

Send os gerne en mail eller ring til os,

for at få yderligere information om vores proces.

Fårupgård_P+Parkitekter (10)

Tilgang og metode

Når vi arbejder med fredede og bevaringsværdige huse, tager vi altid udgangspunkt i bygherrens ønsker og drømme. Vi ser desuden også altid på bygningens og stedets kvaliteter og potentialer, der er med til at danne grundlag for projektet.

 

Det gode samarbejde er en grundsten i vores måde at arbejde på. Vi vægter dialogen højt og sørger for, at holde bygherren opdateret undervejs i de forskellige faser, så den aftalte økonomi overholdes.

 

Vi forsøger altid at være på forkant og tager aktivt kontakt til blandt andet myndigheder så tidligt som muligt for at undgå spildtid og for at få det mest smidige forløb fra start til slut af byggeriet.

 

Uanset om der er tale om fredede eller bevaringsværdige bygninger er det vigtigt at have en god kontakt til myndighederne. Processerne for de to bygningstyper er dog ikke helt ens. Har du et bevaringsværdigt hus eller en bevaringsværdig bygning?

 

Læs mere om istandsættelse og restaurering af bevaringsværdige bygninger her.

Projekter