Kontakt os

P+P Kulturarv, Aarhus

Kystvejen 17, 5. sal

8000 Aarhus C

Telefon: 8618 5000

Mail: kulturarv@pplusp.dk

CVR: 2699 4829

Rutevejledning

 

P+P Kulturarv, Thisted

Havnetorv 3, 1. TV

7700 Thisted

Mail: thisted@pplusp.dk

Rutevejledning

 

– en del af P+P arkitekter

P+P Kulturarv_restaureringsarkitekter

Vi er P+P Kulturarv

P+P Kulturarv er et dedikeret team af erfarne restaureringsarkitekter, der brænder for at bevare og forny vores fælles kulturarv. Med ekspertise inden for restaurering, ombygning og vedligeholdelse af historiske, fredede og bevaringsværdige bygninger udgør Rasmus Thrane, Anne Monrad Nielsen og Jens Christian Pinborg kernen i P+P Kulturarv.

 

Vores projekter spænder vidt fra gennemgribende restaureringsopgaver af store fredede bygningsværker til mere specialiserede opgaver med istandsættelse eller formgivning af mindre bygningsdele. Vi arbejder med restaurering af den danske kulturarv i bred forstand, men har et helt særligt indgående kendskab til og mange års erfaring med kirkerestaurering og et godt samarbejde med menighedsråd og kirkelige myndigheder.

Vi arbejder altid ud fra steders iboende kvaliteter og værdier. En stor del af vores arbejde, når det kommer til historisk byggeri, handler om at skære ind til bygningers kerneværdier – den arkitektoniske identitet. Det overordnede mål for os i arbejdet med kulturarv er at skabe løsninger, der respektfuldt tilpasser sig omgivelserne og samtidig giver noget nyt tilbage til dem.

 

Vi mestrer alle aspekter af projekterne, fra de indledende opmålinger til den endelige byggeledelse og lægger vægt på tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere og myndigheder for at sikre vellykkede og bæredygtige løsninger. Med vores passion for kulturarv, vores mangeårige erfaring og vores tekniske ekspertise er vi dedikerede for at bevare og udvikle fortidens arv for fremtidige generationer.

Jens Christian Pinborg

“Jeg brænder for at sikre bevaringen af vores historiske bygninger. Den eksisterende bygningsmasse udgør en stor historiefortælling og har et stort potentiale – ofte i form af bygninger med stor håndværksmæssig kvalitet og med en særlig stemning, der er værd at bygge videre på. Vi kan vedligeholde og udvikle vores bygningskulturarv, så den kan leve videre i mange år fremover”

Jens Christian Pinborg har speciale i at genoplive og vedligeholde fredede og bevaringsværdige bygninger, herunder bl.a. slotte og kirker. Med omfattende erfaring, herunder samarbejder med Slots- og Kulturstyrelsen og andre statslige myndigheder, har Jens Christian en dyb forståelse for de udfordringer og muligheder, der er forbundet med restaurering af historiske bygninger. Han lægger vægt på effektiv kommunikation og samarbejde for at sikre vellykkede projekter fra start til slut.

P+P Kulturarv, Jens Christian Pinborg
Jens Christian Pinborg
Sagsarkitekt | Restaureringsarkitekt

Rasmus Thrane

”At arbejde med historiske bygninger er at arbejde med vores fælles historie, forbundet af tid og menneskelige relationer. Ved at bevare, forny og tilføje flettes den eksisterendes atmosfære og sanselighed sammen med nye lag til den kontinuerte beretning om levet liv”

Rasmus Thrane specialiserer sig i at bevare og udvikle historiske bygninger, især kirker og fredede- og bevaringsværdige ejendomme. Rasmus lægger vægt på tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere samt et godt samarbejde med myndigheder som provsti, stift, Slots- og Kulturstyrelsen samt Nationalmuseet. Med mange års erfaring, inklusive en Master i Bygningskultur og Bæredygtighed og en DGNB-uddannelse, fokuserer han altid på bæredygtige løsninger gennem bl.a. genanvendelse og transformation.

RasmusThrane_P+PKulturarv_P+Parkitekter
Rasmus Thrane
Sagsarkitekt | Restaureringsarkitekt | Master i Bygningskultur

Anne Monrad Nielsen

”Som arkitekt, tager jeg altid udgangspunkt i bygningens fortælling. Når vi værner om arkitektur, værner vi om en fortælling, der kan genfortælles, nyfortolkes – ja nogle gange endda kræver et nyt kapitel. Det vigtigste er, at anskue bygningens fortælling som en helhed”

Anne Monrad Nielsen har en dyb passion for historiske bygninger. Hendes ekspertise spænder over en bred vifte af bygningstyper og æraer – alt fra villaer fra 60’erne til bindingsværkshuse. Hendes unikke baggrund som både arkitekt og bygningsingeniør giver hende mulighed for at kombinere konstruktive løsninger med æstetisk bevaring. Anne har en særlig interesse for bæredygtighed og har arbejdet med bl.a. energiscreeninger som en del af initiativet Grøn Kirke for at implementere energieffektive løsninger i den danske folkekirke.

P+P Kulturarv, Anne Monrad
Anne Monrad Nielsen
Restaureringsarkitekt