Augustenborg Slot – Tag

P+P Kulturarv er arkitektrådgiver på restaureringen af Augustenborg Slot i Sønderborg. Slottet, der kan spores tilbage til 1660, er et af de smukkeste barokslotte i Danmark. Augustenborg har været omdrejningspunktet for mange historiske begivenheder og fungerede fra 1932 til 2015 som psykiatrisk hospital. I dag huser slottet Landbrugs– og Fiskeristyrelsen.

Vores kulturarvsafdeling har foretaget grundig registrering og undersøgelser af tage og tagværk for slottet og de omkringliggende bygninger. Det er mundet ud i et projekt, hvor taget skiftes på  portbygningen og slotskirken som første del i etapevis istandsættelse. I et tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen har P+P Kulturarv med dette projekt været med til at sikre, at det igangværende restaureringsarbejde foregår med respekt for bygningens historie og med de bedst mulige forudsætninger for det videre arbejde.

P+P arkitekter har som underrådgiver for NIRAS registreret og vurderet tagene på de fredede bygninger og efterfølgende udarbejdet myndighedsprojekt, udbudsprojekt og stået for byggeledelsen og tilsynet på tagistandsættelsen på portbygningen og slotskirken.

 

Færdiggørelse:
2025

Projekt:
Restaurering af tage

Bygherre: 

Bygningsstyrelsen

Opgave:
Arkitektrådgivning, underrådgivning for NIRAS

Størrelse:
Udskiftning af tage på slotskirken og portbygningen.

Links:
Gå på opdagelse i flere af vores projekter