Kirker

Arbejdet med kirker er arbejdet med vores fælles kulturhistorie

“Så snart vi træder over tærsklen til et kirkerum, er der en stemthed i sindet. Der er en forventning om både noget genkendeligt og noget anderledes. Sanserne skærpes hos de fleste på en måde, som få andre steder fremkalder.

 

Der er noget særligt over de rum, som er blevet brugt af samfundet igennem århundreder, religiøse eller verdslige rum, som sætter scenen for en tankerække, der strækker sig tilbage til levet liv og erfaringer”.

Rådgivning

Kirkerestaurering og udviklingen af kirker hører til den centrale del af P+P kulturarvs arbejdsfelt.

 

Vi kan hjælpe med alt fra store, gennemgribende restaureringer til skitsering af mindre inventar.

 

Kontakt os, hvis du har brug for professionel hjælp og rådgivning i forbindelse med kirkerestaurering, -ombygning, -tilbygning eller -udvikling. Vi tager gerne et uforpligtende møde på stedet, hvor vi kan drøfte arbejderne og ønskerne hertil.

VorFrueKirkeAssens_P+PKulturarv_P+Parkitekter_Kirkerestaurering
VoldumKirke_P+PKulturarv_P+Parkitekter (2)

Kirken som bygningstype

Danmarks over 2300 kirker er fordelt rundt i hele landet. De fortæller en vigtig historie om landets udvikling gennem mere end 800 år. De er også en uundgåelig del af den lokale historie, som et billede på tidens gang gennem generationer, der kan aflæses i både bygninger og bymæssige strukturer.

 

Kirkerne er et samlingspunkt for samfund og mennesker og ikke mindst en tidsmæssig målestok, der forbinder fortiden med nutiden. De er rammen om et fællesskab og ritualer, som de fleste vil være bekendt med og have et forhold til. Samtidigt er kirker levende huse, der bruges og forandres, umærkeligt for en enkelt generation, men set i et langt perspektiv er forandringer og tilføjelser tydelige. Lag for lag fortæller de historien om udvikling og forandring.

 

Kirkebygninger er bygget solidt og med stolthed i de bedste materialer, og nok så vigtigt er de blevet vedligeholdt gennem de flere hundrede år, der er passeret. Det taler direkte ind i en nutidig kontekst, om at både at bevare og forny det eksisterende.

VestervigKirke_P+Parkitekter_P+PKulturarv_ Kirkerestaurering
VestervigKirke_P+Parkitekter_P+PKulturarv_ Kirkerestaurering

Vores erfaring

P+P Kulturarv har en lang og bred referenceramme inden for arbejdet med kirker og kirkerestaurering. Vi kan hjælpe med alt fra store, gennemgribende restaureringer til skitsering af mindre inventar.

 

Eksempler på opgaver kunne være alt lige fra ombygning, tagudskiftning, facaderenovering, kalkning, energioptimering, varmeanlæg, skimmelsanering samt nyindretning og farvesætning af kirkeinventar. Vi kan også hjælpe med restaurering eller opførsel af kirkens bygninger som sognegårde og graverfaciliteter og med landskabelige opgaver som stisystemer og kampestensmurværk.

 

Gennem mangefacetterede opgaver og vores erfaring med traditionelle byggeteknikker har vi opnået en stor “knowhow” om og respekt for netop dette særlige felt.

 

Tøv ikke med at kontakte os – vi tager gerne et uforpligtende møde på stedet, hvor vi kan drøfte arbejderne og ønskerne hertil. Se vores kirkeprojekter her.

VestervigKirke_P+Parkitekter_P+PKulturarv_ Kirkerestaurering

Ydelser

Vi rådgiver gennem hele byggeprocessen fra idé til udført projekt – og har gjort det i mange år. Vi har herunder oplistet et typisk projektforløb i en sag om kirkerestaurering. Ikke alle faser optræder i alle sager, men afhænger naturligt af en opgaves omfang.

 

Indledende møde

Vi indleder med et møde hos jer, hvor jeres ønsker gennemgås. Sammen tager vi et nærmere kig på de aktuelle forhold i jeres kirke, og finder rammerne for et samarbejde.

 

Skitseforslag

Her konkretiseres den overordnede ide, og giver os et fælles grundlag at tale ud fra. Det er de store linjer tages op, og der er her mulighed for at være mere undersøgende i tilgangen for at belyse de problemstillinger og muligheder, som projektet indeholder.

 

Forprojekt

Her foretages supplerende registreringer og efter behov opmåling af kirke, bygninger og bygningsdele. Gennem tegninger og beskrivelser konkretiserer vi jeres ønsker for kirkerestaurering, og vi får i fællesskab sat rammerne for projektet, der sendes til udtalelse hos provsti, stift og deres konsulenter. Der udarbejdes et budget for arbejderne til godkendelse i provstiet. Vi afholder ofte dialogmøder på stedet med stiftet og de relevante konsulenter; ”konsulentrunder”, for at sikre den bredest mulige belysning af projektet forud for indsendelse af forprojektet.

 

Projektforslag

På baggrund af et godkendt forprojekt udarbejder vi et projektforslag, som kan bruges til prisindhentning for de udførende entreprenører. I nogle projekter er der også behov for at ansøge kommunen om tilladelse til arbejderne i kirken. Dette hjælper vi selvfølgelig også med.

 

Udbudsprojekt

De endelige detaljer fastlægges i denne fase, og der udarbejdes supplerende materiale, som de udførende håndværkere kan give tilbud på. Vi håndterer hele processen med indhentning af tilbud og kontraktskrivning.

 

Udførelse

Under byggeperioden i kirken står vi for byggeledelsen, hvor vi sikrer, at byggeriets fremdrift forløber som ønsket, og vi sikrer os, at den økonomiske ramme for projektet i jeres kirke overholdes. Vi tager os af de uforudsete ting, der måtte dukke op under arbejdet, og hjælper jer altid helt i mål med jeres byggeri.

VorFrueKirkeAssens_P+PKulturarv_P+Parkitekter_ Kirkerestaurering

Send os gerne en mail eller ring til os,

for at få yderligere information om vores proces.

VorFrueKirkeAssens_P+PKulturarv_P+Parkitekter_ Kirkerestaurering

Tilgang og metode

Uden samarbejde intet projekt – den største glæde ved at arbejde med kirkerestaurering- og renovering er uden tvivl mødet med mennesker. Samarbejde er først og fremmest at skabe tillid og gode relationer mellem os og vores bygherrer. Det baner vejen for en fordomsfri arbejdsproces, hvor alle har en stemme, alle ideer er velkomne og intet spørgsmål er overflødigt.

 

Arbejdet med restaurering og renovering af kirkerne og de tilhørende bygninger er som regel en længerevarende proces, fra en idé eller et behov opstår, til et projekt kan realiseres. Projektet bliver formet i tæt samarbejde og med god dialog mellem rådgiver og bygherre og ligeså med de kirkelige myndigheder, provsti og stift, herunder særligt stiftets rådgivere; Den Kongelige Bygningsinspektør, Nationalmuseet, orgelkonsulenter, varmekonsulenter m.fl.

 

Med stor erfaring på området ser vi os selv som bindeleddet i den proces, hvor vi som menighedsrådets talerør fører projektet gennem alle godkendelsesfaser til den endelige udførsel. Som menighedsråd varetager I en væsentlig del af vores fælles kulturarv, og som arkitekter har vi i P+P Kulturarv glæden ved at hjælpe jer med at passe godt på den.

Projekter